Søg  

Case: Wareco International

Fleksibel IP-løsning styrker Wareco's kundeservice i Danmark og Sverige og reducerer telefoniomkostningerne

Den stigende kommunikation på tværs af landegrænser, ikke mindst telefoni, har medført betydelige omkostninger – og det har gjort IP-teknologien til en oplagt mulighed for at spare penge i dagligdagen.

Wareco International, der siden 1967 har markedsført håndværktøj af høj kvalitet, opererer på det skandinaviske marked. En lang række af verdens bedste værktøjsproducenter samarbejder i dag med den ekspanderende virksomhed, som bl.a. har afdelinger i Rødovre og Stockholm, samt centrallager i Uddevalla.

Den stigende kommunikation på tværs af lande-grænser, ikke mindst telefoni, har medført betydelige omkostninger – og det har gjort
IP-teknologien til en oplagt mulighed for at spare penge i dagligdagen.

Nu har Tele-Punkt leveret en IP-løsning med centraler i Rødovre, Stockholm og Uddevalla – og resultatet er,  at Wareco både har forbedret sin kundeservice og reduceret sine telefoni-omkostninger mellem afdelingerne markant.

Ingen udskiftning af telefoner
– Valget faldt på Tele-Punkt, fordi de var dygtige til at
analysere vores behov og kunne levere en løsning, hvor forholdet mellem kvalitet og pris var klart bedre, end hvad vi havde tidligere, fortæller Ian Seier, IT-chef hos Wareco International.

– For at få IP-telefoni har vi investeret i nye centraler i Sverige, mens det har været nok med en opgradering i Danmark. Og vi har kunnet fortsætte med meget at det eksisterende udstyr. Der er f.eks. ikke skiftet til nye telefoner, og denne glidende overgang til fremtidens teknologi tæller positivt på bundlinien.

– IP i god kvalitet kræver båndbredde, og det har vi haft et overskud af mellem vores afdelinger.
Men foreløbig holder vi løsningen internt og venter med at koble os på den store verden, til vi er helt sikre på, at vores kunder kan opleve en konstant høj kvalitet med IP, siger Ian Seier.

Nye fordele i hverdagen
Wareco har, foruden gratis trafik via IP mellem Rødovre, Stockholm og Uddevalla, opnået andre vigtige
fordele ved den nye løsning. Det er bl.a. muligt for personalet i Danmark at ringe ud via en billig bylinie i
Sverige og omvendt. Og når man som kunde ringer til den ene afdeling, men alt salgspersonale er optaget,
omstiller systemet automatisk til en ledig sælger i den anden afdeling. En klar serviceforbedring for kunderne – og en bedre udnyttelse af personalet for virksomheden.

Trådløs integration
– en løsning som meget få på markedet kan tilbyde.
IP-løsningen på centrallageret i Uddevalla er tilføjet en markant nyskabelse, fortæller Anders Baarts, projektleder hos Tele-Punkt:

– Wareco har fået løsning, hvor vi har integreret trådløse telefoner med IP
– en løsning som få på markedet kan tilbyde. Løsningen øger fleksibiliteten på lageret og giver medarbejderne total frihed, når de skal kommunikere
– det vil lette dem i det daglige arbejde. Herudover vil virksomheden spare endnu flere penge på samtaletrafikken i kraft af IP-teknologien.